Spring til indhold

Brevstemmeafgivelse ved Europa-Parlamentsvalget

Læs her, hvis du vil brevstemme til Europa-Parlamentsvalget søndag d. 26. maj 2019
26.02.2019  04:38

Fra og med tirsdag 26. februar 2019 er det muligt at afgive din brevstemme til Europa-Parlamentsvalget 2019. Den danske ambassade i Bangkok og konsulatet i Phuket opfordrer til at afgive brevstemmen SENEST d. 16. maj 2019, da stemmerne skal sendes til Danmark tids nok til valgdagen. Afgiver du din stemme efter den opfordrede dato, kan det ikke garanteres at stemmen når at blive talt med i valget.

Valgret til Europa-parlamentsvalget

For at kunne stemme ved Europa-Parlamentsvalget kræves det at;

  • Du har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, eller
  • Du har dansk statsborgerskab, er fyldt 18 år, har fastbopæl i en af de øvrige medlemslande i EU og er optaget på valglisten, eller
  • Du er dansk statsborger, er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og er optaget på valglisten.

Herudover har personer der er udsendt af Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet eller en dansk hjælpeorganisation også ret til at stemme ved valget.

Såfremt du er udlandsdansker, skal du opfylde en række andre krav samt søge om optagelse på valglisten. Læs mere om udlandsdanskeres valgret her eller i vores tiligere nyhed om valg og valglisten her.

Hvor kan jeg stemme?

Det er muligt at afgive din stemme på enten den danske ambassade i Bangkok eller det danske konsulat i Phuket.

For at kunne afgive din brevstemme på den danske ambassade i Bangkok, skal du booke tid her. Medbring gyldig legitimation som f. eks. pas, kørekort eller sundhedskort.

Bemærk: Fra mandag 29. april 2019, eller hurtigst herefter, vil de endelige fortegnelser over opstillede partier og kandidater fremgå af Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside.



Seneste nyt

    Se alle