Spring til indhold

Landefakta Thailand

Herunder finder du landefakta for Thailand.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Overblik

Statsoverhoved: Kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun Rama X
Regeringsleder:  Premierminister, general Prayut Chan-ocha
Udenrigsminister:  Don Pramudwinai 

Hovedstad:                 

Bangkok

Areal: 

513.120 km2 (Danmark 43.000 km2) 

Indbyggertal: 

67,7 millioner (est. 2014)

Årlig befolkningsvækst: 

0,35% (2014 est.)

Befolkningssammensætning:

75% thai, 14% kinesere, 11% andet 

Sprog: 

Thai (officielt sprog) 
Religion:   Theravada-Buddhisme (officiel) 94%, islam 4%, andet 2%
Valuta:  Thai Baht (THB)

Indenrigspolitisk situation

Kong Maha Vajiralongkorn Bodindradebayavarangkun Rama X er Thailands statsoverhoved. Hans far, Kong Bhumibol Adulyadej Rama IX, sad på tronen i 70 år, indtil han gik bort i oktober 2016. Thailand afholdte en officiel sørgeperiode over Kongens død på lidt over et år fra den afdøde konges død den 13. oktober 2016 til hans bisættelse den 26. oktober 2017.

Thailands nyere politiske historie er turbulent med 12 fuldendte statskup og 7 kupforsøg siden indførelsen af konstitutionelt monarki i 1932. Siden da har landet både været ledet af civile og militære regeringer, men selv i tider med civil ledelse har militæret spillet en markant rolle.

Thailands regering er på nuværende tidspunkt ledet af premierminister, general Prayut Chan-ocha og the National Council for Peace and Order (NCPO) efter det seneste militærkup den 22. maj 2014. Kuppet skete efter flere års politisk konflikt mellem de såkaldte rødskjorter og de såkaldte gulskjorter. Omdrejningspunktet for denne politiske skillelinje er den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, idet rødskjorterne er store tilhængere af ham og hans politik, mens gulskjorterne er store kritikere. Rødskjorterne består hovedsagligt af bønder fra de fattigere distrikter i det nordlige og nordøstlige Thailand, og deres støtte til Thaksin bunder især i hans populistiske politikker, som bl.a. omfattede billige lån og subsidier til småbønder samt billig adgang til sundhedssystemet. Gulskjortebevægelsen er derimod funderet i Bangkoks royalistiske og nationalistiske middelklasse, som har set Thaksins popularitet blandt vælgerne som et angreb på middelklassen og elitens hidtidige greb på magten. Deres kritik af Thaksin har især har centreret omkring de korruptionsskandaler, som Thaksin selv og hans familie har været involveret i.

Den politiske polarisering, som i sidste ende affødte militærkuppet i 2014, handler således dels om specifikke politiske hændelser, men også om interessekonflikter mellem forskellige samfundslag.

Siden kuppet har Thailand dels været underlagt undtagelsestilstand og senere en midlertidig forfatning. Den midlertidige forfatning er hovedsagligt blevet kritiseret for dens artikel 44, som giver lederen af NCPO vidtrækkende, direkte lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det gør det bl.a. muligt for lederen af NCPO at indføre nye love, som ikke skal igennem den sædvanlige parlamentariske procedure. Artikel 44 har bl.a. været anvendt til at gennemføre markante begrænsninger af ytrings- og forsamlingsfrihed ligesom politisk aktivitet generelt er blevet undertrykt. I august 2016 blev et nyt forfatningsforslag godkendt ved en vejledende folkeafstemning, og efter et antal ændringer på Kongens foranledning trådte den nye forfatning i kraft den 6. april 2017. Den midlertidige forfatnings artikel 44 og de love, som er vedtaget under den, er dog fortsat gældende. Den nye forfatning ventes at fastholde militærets indflydelse, idet militæret igennem forfatningen får indflydelse på sammensætningen af det ene af parlamentets to kamre, mens det kun er det andet kammer, der skal vælges af befolkningen.

Fra den nye forfatning trådte i kraft, kan der ifølge regeringens ”Roadmap to Democracy” gå op til 570 dage, før der afholdes demokratisk valg. Der synes nu at være udsigt til, at næste parlamentsvalg i Thailand afholdes i den sidste halvdel af 2018, eller start 2019.

Thailands sydligste provinser, Songkhla, Narathiwat, Yala og Pattani, er præget af voldelig konflikt, idet et etnisk, overvejende muslimsk mindretal ønsker en højere grad af selvstændighed. Provinserne af præget af adskillige separatistgrupper, som udfører bombesprængninger og likvideringer, der hovedsagligt har offentlige myndigheder som mål, selv om volden også i visse tilfælde er rettet mod civilbefolkningen. Thailands regering har siden 2005 erklæret undtagelsestilstand i de pågældende provinser, og denne undtagelsestilstand opretholdes fortsat. Udenrigsministeriet opdaterer løbende rejsevejledningen til Thailand, som bl.a. fraråder ikke-nødvendige rejser til disse provinser.

Økonomisk situation

Thailand oplevede i 80’erne og 90’erne en eksplosiv økonomisk vækst, hvilket hovedsagligt kan tilskrives et øget fokus udadtil, hvor eksport inden for især produktionssektoren blev den centrale drivkraft for vækst. Også indtægterne fra turismen voksede kraftigt.

Efter en længere årrække med årlige vækstrater på ca. 8 pct. blev Thailand i 1997 ligesom resten af Sydøstasien ramt af en hård økonomisk krise, som førte til underskud på betalingsbalancens løbende poster, et markant fald i valutareserverne og en udlandsgæld på USD 90 mia.

Den økonomiske udvikling fra 2002 og frem var på ny positiv med årlige vækstrater på 4,5-7 pct. Den globale økonomiske krise påvirkede imidlertid også Thailand, som dog – til dels på grund af tiltag efter 1997-krisen – stod bedre rustet end tilfældet var i 1997. Væksten har de senere år været på et stabilt niveau omkring 3 pct. Denne nedgang i væksten skyldes blandt andet, at Thailand møder stærkere konkurrence i regionen på lavtlønsindustriproduktion, mens landet endnu ikke i samme omfang har kunnet opbygge produktionskapacitet højere oppe i værdikæden.

Nøgletal om Thailands økonomi samt samhandel mellem Danmark og Thailand kan findes her.

 

Udenrigspolitisk situation

Udenrigspolitisk har Thailand traditionelt været knyttet til Vesten og er allieret med USA på det sikkerhedspolitiske område. USA er fortsat en vigtig allieret for Thailand, men relationen til Kina er samtidig de senere år blevet tættere, hvilket bl.a. skyldes, at Kina – i modsætning til EU og USA – har afstået fra at distancere sig fra militærregimet efter kuppet i 2014. Derudover bliver Kina i stigende grad en vigtig handelspartner for Thailand, ligesom kinesiske investeringer og mængden af kinesiske turister er stigende.

Thailand har traditionelt set haft stor åbenhed over for udenlandske investeringer og en stor del af landets politikker har derfor tiltrækning af udenlandske investeringer som mål. Thailand har i den forbindelse også en positiv holdning til WTO-samarbejdet.

Thailand er et af de oprindelige medlemslande af ASEAN, og prioriterer ASEAN-samarbejdet højt. Thailand ønsker øget regional integration gennem ASEAN, idet dette anses som en effektiv måde, hvorved både fred og økonomisk vækst i regionen kan sikres.

Thailand har generelt et godt forhold til nabolandene om end der ind imellem forekommer mindre grænsestridigheder med de omkringliggende lande. Forholdet til Cambodja har til tider været anspændt og præget af diplomatiske kriser, hvilket ikke mindst er kommet til udtryk i konflikten omkring grænsedragningen omkring Preah Vihear-templet, som førte til militær konflikt i 2011. Efter militærkuppet i Thailand i 2014 er der dog forekommet en forbedring i forholdet mellem de to lande.

Udviklingssamarbejde med Danmark

Danmark har gennem Danida givet udviklingshjælp til Thailand i størrelsesordenen 2 mia. kr. i perioden fra 1962 til 2009.

Det tidlige udviklingssamarbejde mellem Danmark og Thailand var hovedsagligt orienteret omkring langbrug og særligt med henblik på at etablere moderne mælkeproduktion i Thailand. Siden da blev samarbejdet udvidet til at omfatte områder som vandmiljø, uddannelse af kvinder, miljøbeskyttelse og bæredygtighed.

Klik her for mere detaljeret information om Danidas arbejde i Thailand. 

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind