Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Cambodja.

Senest opdateret 16.04.2021 14:19
Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Cambodja.

Information om konkrete restriktioner i Cambodja opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Cambodja, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriets rejsevejledninger indeholder gode råd og nyttige oplysninger for bestemte lande, primært rettet mod turistrejsende fra Danmark.

Læs rejsevejledningen for Cambodja.

Information om konkrete restriktioner i Cambodja opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Der er ikke indrejseforbud til Cambodja, men alle rejsende skal søge om visum inden afrejse. Der skal desuden kunne fremvises dokumentation for en sundhedsforsikring samt negativ corona-test, der maksimalt er 72 timer gammel ved afrejse.

Alle rejsende til Cambodja skal testes ved indrejse samt i 14 dages selvbetalt karantæne. 

Bemærk endvidere at såfremt en rejsende testes positiv for Covid-19 i Cambodja, vil dennes identitet blive offentliggjort af de cambodjanske sundhedsmyndigheder.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Rejserestriktioner

Der er ikke indrejseforbud til Cambodja, men alle rejsende skal søge om visum inden afrejse, samt kunne fremvise dokumentation for en sundhedsforsikring og en negativ corona-test, der maksimalt er 72 timer gammel ved afrejse.

Alle rejsende til Cambodja skal i 14 dages karantæne.

Bemærk endvidere at alle rejsende skal testes ved indrejse, og at den rejsendes identitet vil blive offentliggjort på det cambodjanske sundhedsministeriums hjemmeside såfremt man testes positiv. 

Læs mere om på det cambodjanske udenrigsministeriums hjemmeside her, hvor seneste opdateringer fremgår nederst på siden.

Det danske coronapas for COVID-19 vaccination

Rejsende, som er vaccineret, er ikke undtaget indrejserestriktionerne ved indrejse i Cambodja.

Læs mere om coronapasset her.

Karantæne- og testregler

Alle rejsende til Cambodja skal i 14 dages karantæne.

Interne rejserestriktioner

Der er indført ind- og udrejseforbud i langt de fleste provinser i Cambodja. Se note.

Nye interne rejserestriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor løbende holde dig opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Transitmuligheder

Det er muligt at mellemlande (transit) i Cambodja, men der gælder de samme krav som ved indrejse.

Lokale restriktioner

Cambodja oplever i øjeblikket et udbrud af Covid-19 smitte, kaldet ”Februar 20-udbruddet”. De cambodjanske myndigheder har igangsat tiltag for at få smitten inddæmmet. Disse tiltag varierer afhængig af provins, hvorfor man bør holde sig nøje opdateret om de lokale myndigheders anvisninger.

Afhængig af situationens udvikling, kan det forventes, at der indføres nye restriktioner med meget kort varsel. Ligesom der kan ske lempelser af eksisterende restriktioner.

Du kan evt. holde dig opdateret via de cambodjanske nyhedsmedier - fx. den engelsksprogede avis Khmer Times.

Lockdown

Der er bl.a. indført lockdown i Phnom Penh og Ta Khmao.

Forsamlingsforbud

Der er indført midlertidigt forsamlingsforbud i flere provinser bl.a. Kampong Speuprovinsen og i tidsrummet kl. 20-05 i Phnom Penh.

Generelt opfordres man kraftigt til at undgå grupperinger, store forsamlinger og tæt kontakt.

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Hvis du er rejsende i Cambodja skal du være opmærksom på, at myndighederne i Cambodja har besluttet, at udenlandske turister automatisk får deres turistvisum forlænget. 
Vær opmærksom på at alle andre visumtyper skal forlænges på normal vis.

Det er nu muligt at søge det nye E-Visa online. Læs mere her.

Udrejse af Cambodja

Der er fortsat ingen lokale restriktioner for udrejse fra Cambodja, men mulighederne er meget begrænsede. Der kræves ikke nogen form for dokumentation eller covid-19 test for udrejse. 

Der henvises dog til afsnittet om "Indrejse i Danmark" for yderligere information om danske indrejserestriktioner. 

Som det ser ud nu, er rejse fra Cambodia mod Europa med mellemlanding fortsat muligt. Der findes ingen direkte flyforbindelser til Danmark.

Testmuligheder 

National Institute for Public Health (NIPH) i Phnom Penh tilbyder mod gebyr en covid-19-test, hvor testresultatet foreligger den efterfølgende dag.

Indrejse i Danmark

coronasmitte.dk kan du læse om krav ved indrejse i Danmark. 

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiet. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke svare på sundhedsfaglige spørgsmål om coronavirus/COVID-19, vaccination eller test. Sådanne spørgsmål skal stilles til den myndighedsfælles hotline. Du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider på coronasmitte.dk.

Mere information

Nyheder fra WHO om Coronavirus/COVID-19 i Cambodja kan findes her.

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside.

Kontakt

Har du spørgsmål specifikt til din situation i Cambodja, kan du kontakte ambassaden i Bangkok inden for åbningstid eller Konsul Kjeld Olsen på telefon, +855 9922 6603, eller på e-mail, phnompenh@umgate.dk

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Cambodja, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

hent app'en rejseklar

I app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.
Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.