kommunal- og regionalvalg i Danmark
Tirsdag d. 16. november 2021 afholdes der kommunal- og regionalvalg i Danmark
Hvordan
Ønsker du at brevstemme, kan dette ske på den danske ambassade i Bangkok eller de honorære konsulater i Phuket eller Phnom Penh.
For at stemme på ambassaden skal du booke tid via følgende link: https://danishembassybangkok.as.me/schedule.php
For at stemme på et af konsulaterne, skal du kontakte det pågældende konsulat med henblik på at aftale et tidspunkt. Stemmeafgivning kan ske inden for normal åbningstid.
Konsulatet i Phnom Penh
Tlf..: +855 9922 6603
E-mail: [email protected]
Konsulatet på Phuket
Tlf: +66 (0) 828446482
E-mail: [email protected]
Husk at medbringe gyldigt billedlegitimation.
Hvornår
Ambassaden skal sende de afgivne brevstemmer til kommunerne, således at de er fremme på valgdagen d. 16. november kl. 8. For at sikre dette, er fristen for at brevstemme ved en repræsentationerne tirsdag den 26.10.2021 klokken 15.
Vi modtager også stemmer efter fristen. Da kan det dog ikke garanteres, at stemmerne når frem inden valgdagen. Ingen borgere, som ønsker at afgive brevstemme, vil blive afvist.
Hvem kan stemme
Du kan brevstemme, hvis du opfylder nedenstående:
du er fyldt 18 år
du har fast bopæl i Danmark, og herudover
enten er dansk statsborger, er statsborger i en af EUs medlemsstater, er statsborger i Island eller Norge, eller uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Du kan læse mere om udlandsdanskeres valgret på Indenrigs- og boligministeriets hjemmeside (https://valg.im.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret).