Udfordringer med sikker mail
Ambassadens muligheder for at hjælpe med attesteringer af dokumenter fra Danmark er begrænset af, at vi enten modtager dokumenterne direkte fra den pågældende myndighed eller at vi bekræfter de modtagne oplysninger direkte ved den pågældende myndighed. Du kan læse om hvordan man sender digital post til ambassaden ved at følge linket her.
Pt. er der i nogle tilfælde en udfordring med at modtage disse dokumenter direkte fra den udstedende myndighed i Danmark. Vi arbejder på at finde ud af hvor problemet ligger og indtil da, må ambassaden alene benytte sig af at få bekræftet dokumentet direkte ved udstedende myndighed. Det tager vi timebetaling for. Gebyret for denne service er som minimum 2 timer. Du kan finde vores gebyrliste ved at følge linket her.
Man kan også bede myndigheden om at sende dokumentet til os med fysisk post. Man skal dog være obs. på at det er på eget ansvar at sende fysisk post, samt at det vil indbefatte længere sagsbehandlingstid, da almindelig post kan tage lang tid om at nå frem til ambassaden.
Ambassadens adresse er:
10, Sathorn Soi 1,
South Sathorn Road
10120 Bangkok
Thailand
Visse dokumenter kan legaliseres i Danmark, og herefter påtegnes af den thailandske ambassade. Du bedes selv undersøge muligheden for legalisering af dokumenter i Danmark. Du kan læse mere her Legalisering af danske dokumenter.