Gå til indhold

Opdatering: Ændring i praksis omkring dokumentation af indkomst fra Danmark

Hvad du skal gøre hvis du skal oplyse din danske indkomst overfor de thailandske immigrationsmyndigheder?

Fra d. 1 januar 2026, skal du være opmærksom på følgende ift. oplysning af din danske indkomst i forbindelse med ansøgning/forlængelse af thailandsk visum:

Du skal bestille din årsopgørelse (Tax assessment notice) på engelsk med en våd underskrift direkte fra Skattestyrelsens hjemmeside. Vi henviser til at du bestiller årsopgørelsen i god tid.

Benyt en af disse to stier til at sende din besked:

https://tastselv.skat.dk/Kontakt  -> Skriv til os -> Indsend til os (fx blanket/bilag) -> Skattepligtsattest (certificate of residence)
(kræver adgang til TastSelv)

https://info.skat.dk/data.aspx?oid=8544&dmy=76592&x=76722 Write to us -> Submit forms -> Certificate of residence
(kræver ikke adgang til TastSelv)

Vigtigt: I din besked skal du informere Skattestyrelsen om følgende:

Dine personlige oplysninger, fulde navn, CPR-nummer og adresse

Hvilket land årsopgørelsen skal fremvises

Hvilket år årsopgørelsen skal vedrøre

Om du ønsker årsopgørelsen sendt til din private Digitale Postkasse eller Skattestyrelsen skal sende årsopgørelsen med fysisk brev direkte til Udenrigsministeriet i København, Att. Legaliseringsafdelingen.


Det er vigtigt at benytte ovenstående procedure, så din henvendelse bliver sendt til behandling i rette enhed ved Skattestyrelsen.


Hvis du beder Skattestyrelsen om at sende den med post eller kurér direkte til Udenrigsministeriet, må du forvente en sagsbehandlingstid i Udenrigsministeriet på 5-7 hverdage. Hvis du anmoder Skattestyrelsen om at sende den til dig via digital post – skal du efterfølgende selv videresende den til Udenrigsministeriet, se venligst denne 
guideVed denne løsning er sagsbehandlingstiden i Udenrigsministeriet kun på 1-2 hverdage.

- Du skal i begge tilfælde købe ydelsen legalisering på Udenrigsministeriets hjemmeside, så legaliseringsafdelingen kan bekræfte, at der er betalt for legaliseringen. Du kan betale for ydelsen her Udenrigsministeriet - Webshop

- Legaliseringsafdelingen vil, efter at have bekræftet betalingen, legalisere dokumentet og sende det direkte til den danske ambassade i Bangkok via. digital post.

- Såfremt at du samtidig ønsker at modtage dokumentet via fysisk post, skal du anmode Udenrigsministeriet om dette og betale forsendelsesgebyret når du betaler for legaliseringen.

- Når ambassaden modtager det legaliserede dokument fra Udenrigsministeriet, vil ambassaden kunne udstede en skrivelse på engelsk, på baggrund af det legaliserede dokument, mod et gebyr Betaling af gebyrer - Hvad koster det at få hjælp? (Prod.No. 130).

- Du skal fortsat bestille tid for at komme ind og hente dokumentet på ambassaden. Betaling af gebyr kan foregå gennem ambassadens thailandske bank eller med betalingskort ved afhentning af dokumentet. Det er muligt mod betaling af forsendelsesgebyr, at få denne skrivelse sendt til en adresse i Thailand.

- Det legaliserede skattedokument samt ambassadens skrivelse kan derefter forelægges de thailandske immigrationsmyndigheder, som dokumentation af din danske indkomst.

Den Danske Ambassade i Bangkok tager ikke ansvar for indholdet af dokumentet, og vi forholder os kun til legaliseringen fra det danske udenrigsministerium. 

Forespørgsler om sagsbehandlingstiden for årsopgørelsen skal forelægges Skattestyrelsen.